Champagne Douge
Champagne Douge er vores seneste grower i porteføljen. Vi har længe haft producenten i kikkerten, men grundet Covid var det ikke muligt at rejse til Champagne i en periode. Derfor kom vi først afsted igen i marts 2022 hvor vi (igen) igen var i det sydligste Champagne hvor der sker en KÆMPE udvikling på champagnescenen.
En god frokost..
Vi var inviteret på frokost af vores gode producent. C.H. Piconnet på det nye ”place to be” Le Garde Champetre. Her mødte vi den meget sympatiske Florent Douge som er manden bag Champagne Douge.
En frokost blev til et nyt venskab og en efterfølgende aftale om et besøg dagen efter hos Florent Douge i Neurville-sur-Seine. Og hvilket besøg. Aldrig har vi set et så RENT vineri – ja det var nærmest hysterisk hvilket også fortæller om den perfektion og systematik som Florent arbejder med.
Champagne Douge
Familien har i flere generationer været champagnebønder. Først i 2016 (vi har nogle af husets første årgange) startede Florent egen vinificering i eget navn. En ny stjerne på champagnehimlen var født. Alle de 12 marker er i og omkring Neuville-sur-Seine i Aube regionen. Markerne har alle kort afstand fra vineriet hvilket er en stor fordel da det handler om at presse druerne hurtigst muligt efter høsten. Champagne Douge er i gang med tredje år under omlægning til økologisk drift med henblik på kommende certificering. Derudover praktiseres også elementer fra biodynamikken, dog uden mål om biodynamisk certificering.
Konceptet med de forskellige champagner er alle champagner fra én høst således at det unikke terroir altid repræsenterer årets gang. Der vinificeres altid parcelvis og for hver druesort med henblik på at få aromatiske og gastronomiske champagner som er filosofien. Stilen er fadlagring af alle cuvéer. Vi har i øjeblikket hjemtaget 5 ud af 6 forskellige cuvéer – de fleste i meget begrænset antal da allokation og produktionen er forsvindende lille.
Besiddelserne dækker over 7 hektar fordelt på 87% Pinot Noir, 11% Chardonnay og 2% Pinot Blanc. I startåret 2016 blev der produceret bare 5000 flasker og efterhånden er produktionen oppe mod de 10.000 flasker årligt.
Click here to add your own text