Beskrivelse
Champagne C.H. Piconnet – Blanc de Noirs 2019
Inden vi besøgte domainet havde vi fået nogle vareprøver hjem af denne Cuvée. Dette var i årgang 2015. Dette år var meget varmt og Blanc de Noirs 2015 var nærmest helt rødlig, ikke bare det normale Pinot Noir skær. Men svag rød. Nærmest som en lys rosé champagne. Den var moden, krydret med et snert af peber og safran.
Mens 2015 var ét år – så er 2016 et helt andet.
I 2016 fås en meget bedre balance i vinen og klart bedre syrestruktur. Da vi i efteråret 2019 besøgte C.H. Piconnet og smagte 2016 Pinot Noir for første gang. Ja.. Så var vi solgt! Sikke en duft og flotte toner af Honning, Akacie Honning trods det er en meget ung vin. Stor Pinot Noir med flot balance og gemmepotentiale – men smager altså fantastisk nu!
Desværre blev 2016 fra denne fremadstormende producent udsolgt på rekordtid.
VI SÆLGER NU 2019 som er 100% Pinot Noir fra Neuville sur Seine. Udtrolig fin champagne med et flot rent Aube udtryk af Pinot Noir druen.
Champagne C.H. Piconnet – Blanc de Noirs 2019 på 100% Pinot Noir. 2019 årgang. Fra de 3 parceller: La Lampe, La Source & Les Val Cureux.
6084 flasker produceret samt 150 Magnum. Brut Nature, dosage 0g/L. Degorgeret Marts 2022.
Champagne C.H. Piconnet – Blanc de Noirs
I den sydligste del af Champagne, nede i Aube, finder man i mellem de meget smukke landskaber Neuville sur Seine hvor Champagne C.H Piconnet hører hjemme. I 2014 tog Clément og Agathe over i familieforetagenet. De små 7 hektar marker er beplantet med Chardonnay, Pinot Noir samt Pinot Blanc. I markerne arbejdes både efter økologiske og biodynamiske principper. Der stræbes ligeledes efter en snarlig økologisk certificering – denne proces er allerede påbegyndt. Fx laves egen kompost og alle typer herbicider er bandlyst!
I øjeblikket vinificeres bare 1-2 hektar i eget navn hvilket er ca. 10.000 flasker årligt. Resten sælges til det lokale kooperativ samt til mega brandet Veuve Clicquot. På denne måde kan der investeres i egen produktion. Første årgang var høsten 2014. Vineriet blev netop bygget færdigt op til høsten. Det er topmoderne faciliteter, designet præcist efter deres eget ønske således at produktionen kan foregå optimalt. Helt ny topmoderne pneumatisk presse er ligeledes at finde. Der vinificers udelukkende i INOX, malolaktisk gæring gennemføres altid. Der bruges kulturgær fra Fleury – Quartz som er en økologisk dyrket gær. Degorering foretages 3 gange årligt, i juni – oktober og januar.
https://champagne-chpiconnet.fr/
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.